Staincoat
SÖDAHLS overfladebehandling Staincoat® gør boligtekstilerne olie-, vand- og smudsafvisende.
Sådan virker Staincoat®-tekstilbeskyttelse
Staincoat® binder sig til fibrene og danner et usynligt, slidstærkt skjold, som hverken påvirker tekstilernes udseende eller måden, de føles på, men beskytter effektivt mod støv og snavs - selv mod vanskelige, fedtede pletter fra f.eks. smør og salatdressing.
De fleste væsker - selv olie - vil blot perle af på overfladen af de behandlede tekstiler, hvorefter de let kan suges op. Hvis en plet alligevel trænger ind i stoffet, gør Staincoat®-tekstilbeskyttelse det nemmere at fjerne den igen.
Overfladebehandlingen, Staincoat®, medfører, at tekstilerne kan bruges flere gange inden vask, hvilket forlænger produkternes levetid og skåner miljøet. Samtidig sparer man tid på at vaske.
Alle SÖDAHLS Staincoat®-behandlede produkter testes løbende i eget laboratorium for at sikre, at produkterne er optimalt beskyttede.
Nogle pletter, der indeholder farve, f.eks. kaffe, rødvin og ketchup, kan være svære at fjerne. Bliver det nødvendigt med kemisk rensning, anbefales det, at man kontakter et professionelt renseri.
Alle SÖDAHLS bordtekstiler er Staincoat®-behandlede og kan vaskes ca. 15 gange efter de foreskrevne vaskeanvisninger, førend beskyttelseseffekten reduceres. Det er vigtigt, at tekstilerne stryges på retsiden ved 170-200° C efter hver vask, idet dette genopretter Staincoat®-effekten.
Hvordan plejes Staincoat®-behandlede boligtekstiler?
Nedenstående anvisninger bør følges for at opnå de bedste resultater med de Staincoat®-behandlede boligtekstiler fra SÖDAHL:
Fjern løstsiddende smuds med en fugtig klud.
Fjern flydende væske med det samme - jo længere snavs og pletter får lov at sidde, jo sværere er de at fjerne.
Brug en sugende klud, lidt køkkenrulle eller en svamp til at suge pletter eller spildte væsker op med, men vær forsigtig med ikke at gnide pletten længere ind i stoffet.
Fjern smør, ketchup mv. med spidsen af en kniv, før der tørres efter med en klud eller en serviet.
Dup dugen forsigtigt. Det vil ofte kunne fjerne alle spor af spildte væsker.
Hvis du vil vide mere, er du meget velkommen til at kontakte Lotte Bay på lba@fh-as.dk
Kort fortalt
Olie- og vandafvisende.
Smudsafvisende.
Langvarig beskyttelse.
Bevarer tekstilernes udseende.
Nemmere og mere effektiv rengøring.
Strygelet.
|
|

 |